Kom og oplev skolehaverne på Vibevadgaard d. 12/9-22 og hør om vores mange, grønne projekter. Tag familien og picnic-kurven under armen og brug en eftermiddag i det grønne. Hør talks, deltag i naturyoga og stik hovedet indenfor i vores naturstoflaboratorium.
I tidsrummet 16.30-19 byder Foreningen Plant et Frø alle nysgerrige borgere til et åbent hus-arrangement på Vibevadgaard. Elever fra Kirke Hyllinge skole, Allerslev Skole og Osted Friskole, der gennem året har haft undervisning på gården, fremviser deres haver. Vi fortæller om visionen bag skolehaveprojektet, det kommende, cirkulære madværksted på Vibevadgaard (sponseret af Realdanias Underværker-pulje) samt vores arbejde med Vibeværket, der skal udvikle Lejres nye, grønne samlingssted på gården.
Parkering langs Blæsenborgvej, kun 5. minutters gåtur fra Lejre Station. Medbring mad, drikke og tæppe samt fodtøj til markvandring.